Indretnings- og Neo Feng Shui rådgiver

Uddannelsen er for dig:

– som vil vide meget mere om Neo Feng Shui

– som vil tilegne dig større viden om farvers påvirkning

– som allerede arbejder med indretning, men ønsker større kendskab til farver

– som allerede arbejder med indretning, men vil vide mere om boligens påvirkning på mennesker

– som er arkitekt, men ønsker at inddrage omgivelsernes påvirkning meget mere i dit arbejde

– som gerne vil arbejde professionelt som Neo Feng Shui Rådgiver.

Uddannelsens målgruppe:

Du har måske allerede været på arbejdsmarkedet i nogle år. Du har en god portion livserfaring og samtidig har du en god fornemmelse af hvem du selv er, eller hvem du gerne vil være. Dit arbejdsområde er ikke afgørende, men det har din interesse for at arbejde med, hvordan omgivelser påvirker os i hverdagen. Du har fin forståelse for farver og har det godt med at hjælpe andre mennesker til trivsel. Du har et godt flow i dit liv, men mangler værktøjer til at komme et skridt dybere i forhold til din egen og andres udvikling.

Uddannelsens opbygning:

Uddannelsen er fordelt på 12 weekend dage eller hverdage med i alt 6 moduler. Længden af de enkelte moduler kan variere fra hold til hold og tilpasses så vidt det er muligt efter elevernes interesse og behov, dog kun i det omfang, at det ikke forringer uddannelsens samlede kvalitet og pensum.

Undervisningen skifter mellem teori, praksis og intuitionstræning.

Moduler:
Modul 1: Energi, Yin & Yang, indretning og signalværdier
Modul 2: De Fem Elementer og verdenshjørnerne
Modul 3: Farver og de tre niveauer
Modul 4: Baguaen
Modul 5: Lys, lyd og Neo Feng Shui® Rådgiveren
Modul 6: Eksamen og afslutning

Skulle du være forhindret i fremmøde eller blive syg, kan der tilkøbes ekstra lektioner for 600 kr./time. Der er desværre ikke tid til, at den fælles undervisningstid går med personlig opfølgning af en kursist, der har været fraværende dagen i forvejen.

Kursusmaterialet:

Her finder du al den nødvendige teori, og vil bagefter kunne anvende det som et aktivt redskab, når du skal lave en indretning eller en farvesætning.

Dato, tid & sted:

Se under “Kurser” –  “Kursuskalender”.

Pris:

Prisen for hele uddannelsen er 24.500,- kr. Der er ikke pålagt moms på uddannelsen.

I prisen er inkluderet alle kursusmaterialer samt kaffe, the og frugt.

Depositum udgør 5.000,- kr. som betales ved tilmelding på kontonr. 5391 0394782. Beløbet refunderes ikke ved framelding, men kan evt. overføres til uddannelse på et senere tidspunkt. Dette kun efter aftale. Restbeløbet indbetales senest 30 dage før kursusstart.

Efter påbegyndt uddannelse refunderes kursusafgiften ikke.
Har du behov for en evt. afdragsordning, så kontakt mig gerne.
Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Optagelse

Optagelse på kurset foregår efter forudgående samtale.  Jeg forbeholder mig dog ret til at afvise elever, hvis jeg vurderer, at det vil være det rigtigste.

 

Tilmelding:

Kan ske ved at fremsende en mail med:

– Kursus navn og nummer (se kursuskalenderen)

– Dit navn

– Din adresse

– Dit telefon nr.

Mailen kan sendes direkte ved at trykke på dette link:  info@neofengshui.dk

 

 

Der tages forbehold for eventuelle ændringer i ovenstående

Neo Feng Shui Danmark

Lotus Mogensen

Rønnebærvangen 9A, 5210 Odense NV
Tlf. + 45 50 51 55 31, info@neofengshui.dk